Naturpleje og biodiversitet

Vi hører ofte ordene ‘naturpleje’, ‘biodiversitet’ og ’tilbagegang’. Bio betyder ‘liv’ og diversitet betyder ‘forskelligartet’. Så når biodiversiteten er i tilbagegang, betyder det, at der bliver færre arter i naturen. Naturen bliver mindre mangfoldig, fordi visse arter bliver udryddet. Denne tendens kan ændres blandt andet ved at lade køer pleje naturen ved at græsse blandt andet engarealer.

Naturgenopretning

I 2015 gik vi med i et kommunalt projekt om naturgenopretning og afgræsning. Kommunen havde et stort ønske om at genslynge dele af Sallinge Å. Det vil sige, at de gerne ville genskabe den naturlige hydrologi omkring åen, altså gøre plads til at åen i våde perioder går over dens bredder, og vandet står op på engen.

Idet vi sagde ja til at gå med i projektet, sagde vi også ja til nogle forpligtelser i forhold til at pleje området. Vi må ikke:

- bearbejde jorden (ikke pløje/harve)
- bruge af sprøjtemidler (ingen kemi til udryddelse af uønskede arter)
- bruge kunstgødning til at fremme græsvæksten

Vi skal:

- pleje området enten ved at lave hø/wrap eller græsse af med dyr

Det betød, at vi i projektet gik fra at dyrke traditionelt landbrug til at dyrke natur. I dag er vi ansvarlige for at holde 50 hektar ny og genskabt natur lysåben, så den kan udvikle sig fra kultur-landskab til natur-landskab.

Det betyder også, at vores eng-arealer kan være ekstremt våde i vinterhalvåret. Derfor praktiserer vi ikke helårsgræsning. Det vil være uforsvarligt overfor vores dyr.

Afgræsning som naturpleje

Vores vådområde skal holdes lysåbnet. Det betyder, at det ikke må gro til i buske og træer. Derfor har vi køer. Ved at vælge køer til afgræsning er vi med til at øge biodiversiteten.

Ved at holde et naturareal lysåbent, så bliver det levested for bestemte planter og insekter. Ved at have dyr på arealet, sikrer vi at der er frisk lort tilgængelig for de biller og larver, der er afhængige af det. Og når der er larver og biller, så er der mad til fuglene og så videre der op ad i fødekæden.

Vi kan allerede nu efter blot få år se, hvordan arealet ændrer sig. Der er betydeligt flere fuglearter end tidligere. Vi kan også se, at blomsterne begynder at være i engen og omkring søen. Ved søen har vi for eksempel Engkarse, der blomstrer og på overdrevet er der Hvid okseøje. Vi har også tidsler og brændenælder. De må gerne være der, de skal bare ikke blive de dominerende planter.

Vi er også begyndt at se Engbrandbæger. Den er vi ikke ret glade for at se. Det er en flot gul plante, men den er giftig for heste og køer. Den blomstrer fra omkring 1. juli og kan ofte ses i vores grøftekanter langs vejene. Den plante gør vi alt, hvad vi kan for at bekæmpe. Og bekæmpelsen foregår manuelt ved håndlugning.

På kortet herunder kan du se, hvor vores dyr græsser.

Holistisk afgræsning

Der er flere måder at lade køer afgræsse et areal på. Vi er ved at gøre de første forsøg med holistisk afgræsning. Holistisk afgræsning er en speciel form for afgræsningsmanagement. Det fungerer ved, at køerne får et nyt stykke græs hver dag. De går på deres græs-lod en eller to dage ad gangen, og så skifter de fold. Filosofien er, at dyrene skal æde 60 % af græsset, trampe 30 % ned og lade 10 % stå. Når koen kun spiser 60 % af græsset i folden, betyder det, at græsset (i teorien) kun bides 1 gang. Det gør, at græsset har meget lettere ved at begynde at gro igen. Du kan læse mere om holistisk afgræsning her.

Der er mange fordele ved holistisk afgræsning. De primære er:

- smitterisikoen i forhold til parasitter og indvoldsorm mindskes. Det betyder, at vi nok helt kan undgå at behandle vores dyr mod orm
- bedre udnyttelse af det græs der er, uden brug af kemi og kunstgødning
- græsset er med til at opbygge kulstof i jorden, det vil sige, vi mindsker vores CO₂-udledning

Landdistriktsprogrammet

Vi er støttet af Landdistriktsprogrammet, idet vi får støtte til pleje af græs- og naturarealer. Du kan læse mere om ordningen på: pleje af græs- og naturarealer .

Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.

Resultatet er at vi holder store engområder lysåbne, så de ikke springer i skov og græsset holdes nede, så blomster og urter kan etablere sig. Derudover oversvømmes arealerne i vinterhalvåret, så kvælstof fjernes fra vandet i Sallinge å.