Åbent hus hos Holmelund & Ko

Her på siden kan du holde dig orienteret om, hvor og hvornår vi holder åbent hus på gården Holmelund. Du finder information om, hvad arrangementet indeholder, hvad du kan opleve og hvor længe det varer.

Vi håber at se dig til et af vores åbent hus arrangementer på Holmelund.

Kødkvægets Dag 2025

Dag: 18. maj 2025

Tid: 10:00-16:00

Sted: Gestelevlundevej 31, 5750 Ringe

Aberdeen-Angus-tyr-og-to-børn

Søndag den 18. maj åbner vi folden og viser dyrene frem. Der er åbent fra kl. 10 til 16.
Tag traveskoene på og kom med en tur i folden kl. 11 eller kl. 13, hvor Trine og Jesper fortæller om 10 år med vådområde og køer.

Du har også mulighed for bare at nyde dyrene, måske klappe en ko og stille spørgsmål om dyrene.

Der vil være gratis te, kaffe og kage, som kan nydes i gårdspladsen, hvor der vil være høflig selvbetjening. Der bliver grillet oksepølser, hvis sulten melder sig, de koster 25 kr.

Holmelund & Ko

Trine Mehlsen og Jesper Langfeldt har sammen ca. 80 stykker kvæg enten af racen Welsh Black eller krydsninger mellem Welsh Black og Aberdeen Angus. Kvæget græsser 56 ha vådområdejord ned til Sallinge Å. 

Vi arbejder for at lave det bedste oksekød fra dyr, der udelukkende er fordret med græs, hø og wrap, der ikke bliver sprøjtet. 

Holmelund & Ko åbner folden på Gestelevlundevej 31, 5750 Ringe.

Åbent Landbrug

Dag: 15. september 2024

Tid: 10:00-16:00

Sted: Gestelevlundevej 31, 5750 Ringe

trine-jesper-kalve-holmelund-ko-aabent-landbrug

Hver time (klokken hel) fortæller Trine kort om Holmelund & Ko – vores nichelandbrug.

Du finder Jesper i folden hos dyrene, hvor du kan klappe en ko og hilse på kalvene Kay og Karoline.

Der vil være små halmballer, som børnene kan lege i.

Vi byder på kaffe og kage. Derudover kan du købe en grill-pølse med tilbehør eller handle i gårdbutikken.

Du kan læse mere på https://booking.aabentlandbrug.dk/ samt booke en plads til arrangementet.