Coppa af okse

Coppa er en italiensk delikatesse, der laves af gris. Heraf navnet Coppa de Parma Men vores dygtige slagter har leget med koncepterne og har lavet en fantastisk Coppa af okse. Så måske skal den hedde Coppa di Vitello?

Coppa af okse laves af tykkammen, som vi også kender som gammeldags oksesteg. Den har fået en tur i saltlage, hvor efter den er blevet tilført krydderier og en god bakteriekultur. Herefter har den fået lov at hænge og modne og tørre i meget lang tid. Nærmere bestemt i syv til otte måneder. Da Coppa’en var klar skar Peter den ud i tynde skiver og vakuumpakkede dem. 

Kødet er naturligt fedtholdigt, da det er tykkammen, der er anvendt. Der er bid i skiverne, forstået på den måde, at der er noget at tykke på. Og så har Coppa’en en dejligt smag af mild fennikel.

Du finder den på køl hos os. Da produktionstiden er lang, kan den være udsolgt. Du kan se mere her: prisliste

okse-coppa

Serveringsforslag

Det skal du bruge

Coppa af okse i skiver

Små tomater

Løg

Skyllet salat

God olie

Lidt god mayonnaise

Salt og peber

Sådan gør du

Lav en tomatsalat ved at skære tomaterne i mindre stykker. Snit løg fint og bland tomater, løg, olie, salt og peber. Lad det trække, så smagen fordeler sig.

Anret Coppa’en på et fad eller tallerken med salat og tomatsalat. Server lidt mayonnaise til.

Alternativt kan du servere Coppa’en med salat og haydari dip.