Vores dyr

Holmelund & Ko's Welsh Black

Vi har kvæg af racen Welsh Black. De er ansat til at udføre naturpleje i vores vådområde. Vi købte de første fem køer og en tyr i 2015. De blev leveret på Holmelund den 1. april. I dag har vi 20 moderdyr og tilhørende opdræt. Vi har valgt racen på grund af deres størrelse, og fordi de har et rigtig godt temperament. Derudover giver de noget rigtig lækkert kød, der er saftigt og mørt. Du kan se mere om oksekød under ‘Gårdbutik‘

Hvorfor har vi kødkvæg?

Det hele startede med et kommunalt vådområdeprojekt. I 2013 og -14 blev Sallinge Å genslynget. Kommunen gennemførte projektet for at mindske udledningen af nitrat til Odense Fjord. Vi valgte at gå med i projektet, og derfor blev en stor del af vores landbrugsjord lavet om til vådområde.

Vi besluttede hurtigt, at vi ville have køer til at græsse i området. Hvis ikke det bliver græsset, så gror det til i skov og skrub. Så vi gik på jagt efter en kødkvægsrace, der var robust og kunne klare opgaven. Det er der mange racer, der kan. Men vi faldt kvæg af racen Welsh Black, de sorte køer med den lodne vinterpels.

Dyrevelfærd

Vores dyr er det man kalder en ekstensiv race. Det betyder, at de sagtens kan gå ude hele året rundt. Deres tykke pels og bløde underuld beskytter dem mod kulde og regn. Men det kræver, at de eng-arealer, de går på, har tørre områder. Dyrene har bruge for at kunne ligge tørt. Faktisk har de brug for at ligge ned 12 timer hver dag.

Vores vådområde arealer har den seneste vinter ikke været tørre nok til køerne. Derfor er ungdyrene i vinterhotel. Det betyder, at de kommer på stald. I stalden går de frit rundt med de andre ungdyr og har fri adgang til at æde og drikke. Der er selvfølgelig god plads til at hvile, og strø-maskinen sørger for, at der er tørt hele dagen i stalden. Når foråret kommer og græsset begynder at gro, så kan dyrene komme ud igen.

Kalvene

Hvert år får vores køer en kalv. Kalvene bliver født i folden. For det meste går det helt af sig selv. Men det hænder, at vi må være fødselshjælpere. Kalvene går sammen med deres mor til de er minimum 6 måneder og gerne længere. Køerne har stærke moderinstinkter og passer godt på deres kalve. Køerne har masser af fed mælk til kalvene. Det giver tit en meget blank og fedtet mule hos kalvene.

Køerne og kalvene går i flok. Køer er naturligt flokdyr. Det betyder, at hvis en går, så går resten af flokken som regel med. Kalvene tumler og leger med hinanden. Og så lærer de ved at gøre som køerne gør. De er for eksempel ikke ret gamle, førend de smager på græsset, for det kan de se, at mor spiser.

Engene

Vi har 50 ha engareal ned til Sallinge Å, som vi er forpligtiget til at pleje. Arealerne var før 2014-15 landbrugsjord, som nu er omdannet til vådområde/eng. Det vil sige, at arealerne er lagt ud med græs og store dele af arealet oversvømmes af åens vand hver vinter.

Vi begynder så småt at se, at forskellige planter dukker op. Vi har et mindre område, som har karakter af overdrev. Der vokser Hvid Okseøje. Nede ved søen er der dukket Engkarse op. Det er meget spændende at følge udviklingen af naturområdet, selvom det går meget langsomt. Og så kommer vi til at døje med Engbrandbæger, som er giftig for heste og kvæg. Den vokser villigt på arealer, der støder op til vores enge og enkelte steder i engen. Du kan læse mere om vores græsningsprojekt under ‘Naturpleje & biodiversitet‘

Foder

Om vinteren fodrer vi vores dyr med hø eller wrap. Begge dele laver vi på vores engarealer, der hverken må gødes eller sprøjtes. De dyr, der skal slagtes, får lidt ekstra godt at spise. De får frisk-valset havre, som er med til at give fedt på kroppen. Det er vigtigt med et passende fedtlag, for ellers kan kødet ikke modne ordentligt. Og det går ud over kvaliteten og mørheden. Havren dyrker vi selv og den bliver heller ikke sprøjtet.

Slagtning

Vi får slagtet vores dyr hos Gudme Slagteri.