Selvom det stadig er koldt, så er kælvningssæsonen startet. Og det betyder den travleste tid på året for os. Vi har valgt, at starte kælvningssæsonen tidligt. Det kan synes barsk, at de små, sorte kalve skal komme til verden i marts måned, hvor det både kan være regn, blæst og frost. Men de er faktisk klædt godt på til vejret i marts. Deres pels er tyk og fin, og kan sagtens holde dem varme. Også har kalvene et medfødt instinkt, der gør at de kun lægger sig, der hvor der er tørt.
Kalveskjul
Sidste år byggede Jesper et kalveskjul. Sidste år var det noget mere vådt ude i folden, end det er i år. Så der var god brug for et kalveskjul. Det er meget simpelt. Det er bygget af paller og så er der lagt tag på. Og ja, det er rart at have en tømrer vedhånden. Skjulet er bygget, så det kan flyttes med traktoren. Og så har vi været nødt til at køre en tråd med strøm i rundt langs kanten. Ellers vil køerne bruge skjulet som klø-stativ. Og det kan det ikke holde til.
Hvorfor giver kælvninger travlhed?
Når det kommer til kælvninger, så er vi nogle pyller-røve. Vi kigger til vores køer hver 3. time, når vi kan se, at en kælvning nærmer sig. Nogle gange så tager vi fejl, og så kan vi gå og kigge hver 3. time i mange dage uden at der sker noget. Men med de erfaringer vi har fra de første år, vi havde køer, så har vi det bedst med at kigge til køerne hver 3. time i kælvningssæsonen. De første år var hårde, fordi vi ofte måtte hjælpe kalven til verden. Nu har vi lært lektion og giver de rigtige mineraler, bruger tyre, der giver små kalve og lader være med at løbe de køer og kvier, hvor deres familiehistorik viser sig at give problemer.
Teknologisk hjælp
Vi har samlet vores kælvninger, så de er overstået i løbet af cirka to måneder. Men derfor kan det stadig give rigtig mange køreture, når vi også skal passe et arbejde ved siden af. Så nu er der bestilt videokameraer, så vi kan følge med på hjemmefronten, selvom vi er på arbejde. Det bliver lidt spændende, om de kommer til at leve op til forventningerne.
