I dag har vi fået præsenteret Svarer-rapportens anbefalinger til en CO2-afgift for dansk landbrug. Anbefalingen lyder utvetydigt, at klimaafgiften skal lægges på produktionen. Deres ene model anbefaler, at landbruget skal betale det samme som industrien; nemlig 750 kr/t CO2 eq. Rapporten fremlægger, at det svarer til at prisen på hakket oksekød stiger med 9 kr/kg og 60 øre for en liter mælk. Og det er muligvis rigtig, hvis man kun regner på mælkeproducerende køer.
Du kan læse et kort sammendrag her: Her er de 5 vigtigste nedslag
Hvad betyder det for os?
I en besætning som vores vil det alene for køerne betyde en afgift på 93.000 kr om året. Derudover er der to avlstyre og alle ungdyrene. Vi har pt. 31 køer og ifølge Landbrug og Fødevarer udleder en ko 4 tons CO2 eq om året. Det er nok en malkeko, der er tale om. Jeg tror ikke, der findes et tal for kødkvæg.
Hvis vi ikke skal betale afgiften af egen lomme, men lave et 0-regnskab, skal prisen på vores oksekød stige med 38,75 kr/kg solgt oksekød i gårdbutikken. Og den pris bliver højere, når vi medregner ungdyr og avlstyre. Vores umiddelbare reaktion er, at det bliver nok svært at finde nogen, der vil give den mer-pris.
Klimakamp på bekostning af alsidig natur?
Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget for at prøve at dæmpe klimaforandringerne. Men en CO2-afgift på landbruget på 750 kr. per udledt ton CO2 eq vil medføre en tilbagegang i dansk natur. Hvordan hænger det sammen, spørger du måske? Der er rigtig meget dansk natur, der holdes lysåben og varieret ved at lade blandt andet kvæg græsse enten i sommerhalvåret eller hele året rundt. Afgræsning af naturarealer er med til at holde naturen lysåben, sådan at den ikke springer i skov. Når arealerne er lysåbne kan blomster og urter blomstre og sætte frø, hvilket er til gavn for de trængte insekter i Danmark. Derudover bidrager lort i landskabet væsentlig til føde og ynglested for fluer og biller. Mange biller er afhængige af ko-kasser og møg fra andre dyr.
Naturpleje som et kald
Der er et overordnet tema, der altid går igen, når en flok naturplejere mødes; nemlig økonomi. Alle taler om, hvor vigtigt det er at pleje de danske naturperler og pleje natur, der er ved at gro til i træer og buske, men faktum er, at der ikke er ret mange penge i at udføre naturpleje. Det er de færreste, der kan leve af det, og for mange er det en hobby eller et supplement til 8-16 jobbet. Det handler i høj grad om at holde udgifterne nede.
Afledte effekter af Svarer-rapporten
Hvis Svarer-rapportens anbefaling med en afgift på 750 kr/ tons CO2 eq gennemføres vil det resultere i, at det bliver et særsyn at se kødkvæg på græs i Danmark. Der vil ikke være ret mange, der har råd til at holde kødkvæg, ej heller give sig i kast med naturpleje. Derfor vil der også blive langt imellem gårdbutikkerne, der tilbyder oksekød produceret på græsfodring, hvor ko og kalv har gået sammen i mindst ½ år og hvor dyrene skydes på marken. Denne type landbrug vil forsvinde, fordi vi ikke kan tjene nok på at drive den type nichelandbrug til at betale den høje afgift. Jeg kan kun håbe på, at Svarer-rapporten har medregnet ALLE afledte effekter af at pålægge landbruget en høj klimaafgift. Men desværre tvivler jeg på det.