Her på Holmelund synes vi, at vores dyr har det godt, og at vi har høj dyrevelfærd hos vores kødkvæg. Men hvad ligger der i ordet dyrevelfærd? Og kan det måles og vejes? Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.
Mærker for dyrevelfærd hos kødkvæg
Vi er begyndt at overveje, om vi skal dokumentere vores dyrevelfærd via en mærkningsordning. Vi har undersøgt forskellige mærkningsordninger, og har fundet ud af, at der faktisk findes en del. De fire ordninger, vi har kigget lidt på er:
- Statens dyrevelfærdsmærke [link til Bedre dyrevelfærd]
- Coop’s eget dyrevelfærdsmærke
- Frilands-konceptet fra Danish Crown/Friland A/S
- Anbefalet af dyrenes beskyttelse [link til Dyrenes Beskyttelse]
Du kan læse mere om alle ordningerne på voresmad.dk/dyrevelfærd
De to af ordningerne har vi allerede valgt fra: Friland og Coop. Der er absolut ikke noget i vejen med de to koncepter. Men vi forventer ikke at skulle levere kød til Coop. Desuden gælder Coops mærke også kun malkekøer og ikke kødkvæg. Friland er også valgt fra, fordi vores lille niche-produktion ikke rimer på Danish Crown.
Statens hjerte-mærke og mærket 'anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'
Så er der Statens mærke og Dyrenes Beskyttelses mærke tilbage. Vi har lavet en sammenstilling på udvalgte punkter, for at se, om der er forskelle og/eller ligheder mellem de to mærkningsordninger.
Der er kun lavet en sammenligning på udvalgte punkter, fordi vi ikke kan sammenligne de to ordninger 1:1. Der er væsentlig flere ting at tage hensyn til i mærket fra Dyrenes Beskyttelse end i Statens mærke. For eksempel er det i ordningen fra Dyrenes Beskyttelse også beskrevet, at:
Dyrene må ikke lide fysisk eller psykisk overlast
Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller lide unødigt overlast
Der skal dagligt føres tilsyn med dyrene, samt mange flere punkter.
Kalvens tid sammen med mor
Hvis vi sammenligner kravene til velfærdsmærket med tre hjerter og mærket fra Dyrenes Beskyttelse, så er den væsentligste forskel kravet om, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen. Staten stiller ikke højere krav end at ko og kalv skal være sammen i 12 uger, hvorimod Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at de skal være sammen i 5 måneder.
Vores kalve går sammen med deres mor og de andre kalve indtil indbinding. Det vil sige, når vi tager dem hjem fra græs og sætter kalvene på stald, så bliver de skilt fra deres mor. De ældste kalve er på det tidspunkt mellem 8 og 9 måneder.
På det tidspunkt er det også nødvendigt at vænne dem fra deres mor. Koen skal have lidt ro inden hun skal kælve igen.
Krav til foderet
Dyrenes Beskyttelse stiller krav om, at foderet er fri for vækstfremmere, antibiotika, lægemidler, farvestoffer og lignende. Det er fuldstændig i tråd med vores egen holdning til dyrenes foder.
Af samme årsag får vores dyr ikke kraftfoder eller andet købe-foder. Vi laver vores foder selv: wrap, hø og valset havre. Alle tre dele er dyrket uden brug af pesticider.
Medicinering før slagt
Sidst men ikke mindst så er der også forskel på, hvor lang tid der skal gå, fra et dyr er færdigbehandlet medicinsk til det må slagtes. Dyrenes Beskyttelse kræver, at dyret tilbageholdes dobbelt så længe, som Statens ordning.
Det kan ikke undgås, at vi har dyr, der skal have dyrlægehjælp og medicin en gang i mellem. Også selvom det er robuste dyr, vi har. Det er udmærket, at der er krav om dobbelt tilbageholdelsestid før slagt.
Vores umiddelbare holdning til de to ordninger er, at mærket fra Dyrenes Beskyttelse i langt højere grad stemmer overens med de regler, vi har sat op for os selv for at sikre god dyrevelfærd for vores kødkvæg.
Nu mangler vi bare at udfylde ansøgningen og få den sendt afsted.